STILLERETRÆTE – tid til fordybelse og eftertanke

STILLERETRÆTE – tid til fordybelse og eftertanke

STILLERETRÆTE – tid til fordybelse og eftertanke 1973 1292 Tyrsted Uth Sogne

Tid til fordybelse og eftertanke – STILLERETRÆTE

 24. Maj-26. Maj på Ådalen Retræte

Arrangør: Pilgrimspræst i Horsens Provsti Anette Foged Schultz

Har du, som mange i tiden, en længsel efter frihed, stilhed, langsomhed, enkelhed og spiritualitet? Har du en længsel efter tid til nærvær og fordybelse? Så er denne stilleretræte måske noget for dig?

To døgn, hvor du ikke skal gøre – men bare være. Hvor der er plads til dig, som du er, dér hvor du er – lige nu i dit liv.

Vores dage er ofte fyldt med travl aktivitet. Det kan være svært at standse op og finde ro og fokus på her og nu, blive nærværende, komme til stede.

På retræten skaber jeg rammerne for at du får tid til fordybelse, godt hjulpet på vej af et naturskønt område med mulighed for vandre- og badeture i Fussingø Sø.

Vi indleder med mulighed for deltagelse i ca. 6 km lang pilgrimsvandring fra Ålum Kirke til Fussingø Søs efter ankomst, indkvartering og introduktion til retræten fredag eftermiddag. Ellers ligger de to døgn åbne for hvile og for at lytte indad, udad og opad.

Retræten ledes af Anette Foged Schultz med udgangspunkt i den Ignatianske tradition. Det vil sige, at fokus under retræten er, at få nærvær og opmærksomhed på Guds nærvær i dit liv. “Gud i alle ting” siger Ignatius og med det menes helt bogstaveligt, at vi kan opleve Guds nærvær i “alle ting”, når vi vender vores opmærksomhed mod hans nærvær. Der er andagt i den smukke kirkesal morgen og aften og mulighed for at få samtaler med åndelig vejledning undervejs.

Vil du vide mere, kan du kontakte Anette på mail afs@km.dk

Pris for de to døgn er 1000 kr.