ny præst

Ny sognepræst ansat

Ny sognepræst ansat 1542 1767 Tyrsted Uth Sogne

Ny præst ansat.

Jann Besenbacher, menighedsrådsformand

 

Tyrsted – Uth Menighedsråd har ansat en ny præst, der tiltræder stillingen den 1. februar 2026.

Den nye præst er Emilie Sindbjerg Duelund, der er 29 år, og hun blev færdiguddannet som præst sommeren 2025. Det er Emilies første ansættelse, men i menighedsrådet er der en klar opfattelse af, at hun kan løfte arven efter Jens Peder.

Der vil blive en indkøringsfase, da hun skal sætte sig ind i alt det nye, men hun har 3 gode præstekolleger, der står klar med hjælp, ligesom det øvrige personale og menighedsrådet står klar, så hun får en god start som præst i vores sogn.

Emilie og hendes familie flytter ind i præsteboligen i Tyrstedlund allerede midt i januar, så deres datter kan få en god opstart i daginstitution.

Vi ser frem til et godt samarbejde med Emilie og håber, at I alle vil tage godt imod hende.

Vi vil få Emilie til at præsentere sig i det kommende kirkeblad.

Det er med provst i Horsens Provsti Line Holmgård Pedersen aftalt, at der afholdes indsættelsesgudstjenester således:

Søndag den 1. februar kl. 14.30 i Uth Kirke

Søndag den 1. februar kl. 16.00 i Tyrsted Kirke

Der vil efter gudstjenesten i Tyrsted være en reception i Sognehuset, hvor vi håber at mange har mulighed for at deltage. Alle er hjertelig velkomne.

Vi kan desuden oplyse, at Emilie bliver ordineret af biskop Henrik Wigh Poulsen ved en ceremoni i Århus Domkirke torsdag den 29. januar 2025 kl. 17.00, også her er alle velkomne.