Seneste nyt

Diakoniens Dag – Gåtur i naturen

Diakoniens Dag – Gåtur i naturen 1920 2560 Tyrsted Uth Sogne

Kunstudstilling i Tyrsted Sognehus

Kunstudstilling i Tyrsted Sognehus 1170 815 Tyrsted Uth Sogne

Jeg hedder Sara Guldager og er kunstner.

Jeg har altid været optaget af mennesker – relationer, følelser og den måde, vi udvikler os gennem livet. Det er også her, jeg ofte finder inspirationen til mine malerier.

Mine værker bevæger sig mellem det figurative og det abstrakte. Jeg arbejder intuitivt og bygger billederne op lag for lag, hvor farver, former og motiv langsomt finder deres plads. Ofte opstår der undervejs noget, jeg ikke selv havde planlagt – og netop den del af processen holder jeg meget af.

Jeg glæder mig til at udstille et udvalg af mine værker i Tyrsted Sognehus og håber, at billederne vil vække både nysgerrighed, følelser og måske forskellige fortællinger hos dem, der ser dem. Jeg vil selv være der til ferniseringen den 30. august, og jeg håber, vi ses.

– Sara Guldager

Kirkefrokost – Nu med tilmelding!

Kirkefrokost – Nu med tilmelding! 150 150 Tyrsted Uth Sogne
Menighedsrådet har besluttet, at der fremadrettet vil være tilmelding til kirkefrokosten.
Baggrunden for dette er vores ønske om at leve op til vores ansvarsom grøn kirke, hvor bærerdygtighed og begrænsning af madspil er vigtige hensyn.
Tilmelding bedes ske senest torsdag i samme uge ved  henvendelse til kirkekontoret enten pr. mail: tyrsted.sogn@km.dk eller telefonisk på 4012 5009.
På forhånd tak for jeres forståelse og medvirken.

Stille retræde

Stille retræde 641 427 Tyrsted Uth Sogne

Stilleretræte på Ådalen

13.-15. november.

Gamle Viborgvej 400, 8920 Randers.

Hvad er din dybeste længsel?

Ankomst den 13. november kl. 14.00
Afslutning den 15. november kl. 14.00

Stilleretræten er tid og rum til at være. For en stund at lægge dagligdagenes travlhed og mange
aktiviteter bag dig og give plads til stilhed, fordybelse og bøn.

Dagene er præget af en enkel struktur med god tid til at lytte indad til din dybeste længsel. En lytten ind i din dybeste længsel, som vi tror på, at Gud selv har lagt i dit hjerte.

Hvad kalder Gud dig til?
Hvor lyder hans stemme til dig – i dit liv?

Der er tid til at hvile. Tid til at vandre ture i den smukke natur omkring Ådalen. Tid til at gøre det, du trænger allermest til lige nu.

Dagene indledes med morgenandagt og afsluttes med aftenandagt. Du inviteres til morgenyoga: 45 minutter inden morgenandagten med enkle yogaøvelser, der skaber et kropsforankret nærvær og hjælper dig til at komme ned i tempo og lande – komme fuldt og helt til stede – på retræten.

Ud over andagterne og måltiderne, som rammer dagene ind, tilbyder jeg dagligt en samtale – i form af åndelig vejledning – der har til formål at hjælpe dig med at rette din opmærksomhed imod Guds
nærvær i dit liv.

Jeg er åndelig vejleder og pilgrimspræst i Folkekirken, Horsens provsti og arbejder med udgangspunkt i den Ignatianske tradition.

Se mere på https://anettefogedschultz.dk

Tilmelding til retræten til Anette Foged Schultz på mail afs@km.dk

Pris for deltagelse: 2000 kr. som inkluderer alt – inkl. kost og logi – dog med undtagelse af sengelinned og håndklæder, som kan lejes på Ådalen, hvis du ikke foretrækker selv at medbringe
det.

Status på projekt Kirkeskov

Status på projekt Kirkeskov 538 403 Tyrsted Uth Sogne

Pr. februar 2026:

Der arbejdes på sagen, men det går stadig  langsomt. Udvalget har besluttet at fokusere på udvidelsen af kirkegården i hhv. skovkirkegård og engkirkegård. Det svarer til ca. 1/3 af projektet. De resterende 2/3 af projektet, som vedrører ´parkdelen´, skal vente til kirkegårdsdele er realiseret. Menighedsrådet søgte midler til at begynde projektet i 2026, men i det store provstiregnskab blev der ikke plads til os i 2026. Det giver os tid til at tilrette projektet, så vi er klar til at søge om at komme på budgettet i 2027.

Skovudvalget

Pr. oktober 2025:

Der arbejdes på sagen, men det går desværre langsomt!

Udvalget har besluttet at fokusere på udvidelsen af kirkegården , henholdsvis skovkirkegård og engkirkegård. Det svarer til ca. 1/3 af projektet. De resterende 2/3 af projektet, som vedrører “parkdelen”, skal vente til kirkegårdsdelen er realiseret. Menighedsrådet søgte om midler til at begynde projektet i 2026, men i det store provstiregnskab blev der desværre ikke plads til vores ansøgning i 2026.

Det giver os tid til at tilrette projektet, så vi er klar til at søge om at komme på budgettet i 2027.

På vegne af skovudvalget

Pr. juni 2024:

I menighedsrådet arbejdes der i øjeblikket med et projekt omkring rejsning af kirkeskov på jordarealet mellem Tyrsted kirke og Bjerrevej.

Dette blev omtalt i kirkebladet for et år siden, samt på årsmødet i september 2023, hvor alle var indbudt til at deltage.

Der var mange deltagere denne aften, hvor projektet blev fremlagt i form af 2 skitser som en inspiration til, hvad en kirkeskov kunne indeholde. Der blev mulighed for at komme med yderligere forslag til kirkeskoven – mange forslag kom frem.

Herefter besluttede menighedsrådet, hvem vi ville bruge som arkitekt på projektet. Arkitekten udarbejdede herefter et skitseforslag, hvor så mange ideer som muligt blev medtaget.

Dette nye skitseforslag er modtaget og behandlet i udvalget og menighedsrådet, hvorefter vi i maj måned havde et møde med Horsens Provsti om projektet.

Provstiudvalget finder projektet meget spændende og er positivt indstillet. Projektet er videresendt til godkendelse i stiftet.

Sådan et projekt koster noget at gennemføre, og vi kan ikke regne med at få alle pengene via provstiet, hvorfor opgaven nu er at gå i gang med at søge eksterne midler i fonde m.v. Dette arbejde igangsættes her i efteråret.

Projektet vil skulle gennemføres af det menighedsråd, der tiltræder 1. søndag i advent 2024. Dette menighedsråd sammensættes tirsdag den 17. september 2024 – så mød gerne op den dag.

Søren Peter Buhl, Udvalgsformand