Luther og Fromhed – Henvender vi os til Luthers Gud, når vi beder i dag?

– Det andet af i alt otte Luther og Lagkage foredrag 

Tyrsted-Uth Sognehus, tirsdag d. 21. Februar kl. 19.00

 

Vi lever i en tid der er så forskellig fra middelalderens og Luthers, at vi ikke uden videre kan gøre hans anvisninger til vores.

I Luthers tid er troen dominerende for folks liv på en måde, som virker helt fremmedartet på et gennemgribende sekulariseret samfund som vores.

Dengang spillede Gud og Djævelen med musklerne, og mennesket var en lille brik i deres indbyrdes kamp. Mørke, synd, uro og angst for Helvedets evige pinsler udgjorde en vedvarende trussel, og ihærdig bøn til Gud var et middel til at stå distancen og afværge mørkets kræfter. Forskellen på dengang og nu forekommer så stor, at man kan spørge sig selv: Er det den samme Gud, vi, gennem bøn, henvender os til i dag?

Foredragsholder er Sognepræst Jesper Hyldahl