Cohen i Kirken

Cohen i Kirkenskaler-cohen-4 billede

Onsdag d. 17. Maj kl. 19.30 åbner Uth Kirke dørene for en koncert med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm og Cohen Trioen.

Koncertfortællingen tager fat på en række af Leonard Cohens største sange og sætter dem ind i en ramme af mesterens poesi og historie. Fra start til slut har Loenard ordet i “Cohen i Kirken”. Han er manden bag alle ordene – både i sangene og fortællingerne imellem sangene.

Leonard Cohen, som døde d. 7. November 2016, er blevet en legende. Han har skrevet mesterværkerne som “Halleluja”, “Bird on the wire”, “So long Marianne”, “Everybody Knows” og “I´m your man” plus utallige andre sange med stærk poesi.

 

Poesi er bare et tegn på liv. Hvis dit liv brænder godt, er poesi bare asken”

(Leonard Cohen )

 

“Cohen i Kirken” består af

  • Karsten Holm, vokal, guitar
  • Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor
  • Martin Blom, diverse guitarer og kor
  • Knud Erik Fuddi Steengaard, violin og kor

En frivillig entre på f.eks. 50 kr. går til den lokale menighedspleje.